 |
 |
|
 |
| Sænk
kun dit hoved, du blomst, bøj det i bladene ned, vent kun med lukket krone nattens livsalige fred. Natten, den milde, den tyste, kommer, o bøj dig til blund. Sov under gyldne stjerner, sov dig salig og sund. Sov som et barn, der vugges blidt i sin moders favn, vågner kun halvt og sukker smilende moders navn. |
||
|
(Carl Nielsen,
1907/Johs.
Jørgensen, 1903) |
||
|
||